2024-05-15 09:00:00

Mere dansk på vej? Niels F. jagter assistent

Niels Frederiksen er gået på jagt efter en assistent til jobbet i Lech Poznan, hvor han tiltræder i starten af juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 33. runde

FT

WID

1 - 1

POZ

Der kan være mere dansk på vej til Lech Poznan i Polen.

Tirsdag blev Niels Frederiksen præsenteret som cheftræner for de kommende to år.

Nu er den tidligere Brøndby-træner gået på jagt efter en assistent til sin nye trænerstab.

- Jeg har flere emner i kikkerten. Nu skal vi have nogle samtaler med kandidaterne den kommende tid. Tingene skal jo passe sammen både for os og for en ny assistent, siger Niels Frederiksen.

Skal vi regne med, at du tager en dansker med til Poznan?

Artiklen fortsætter efter billedet

Ekstraklasa -Mere dansk på vej? Niels F. jagter assistent
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Der er ikke noget, der er afgjort, men jeg har flere danske kandidater. Jeg forventer, vi inden for et par uger har en assistent på plads, uddyber Niels Frederiksen.

Der venter Niels Frederiksen en kæmpemæssig udfordring, når han om få uger sætter sig i trænersædet i den polske topklub.

Han ved, at presset er massivt for at bringe Lech Poznan ind i mesterskabskampen, samtidig med, at klubben skal udvikle og spille med nogle af de unge polske talenter.

- Lech Poznan er en ambitiøs klub. Det tiltaler mig rigtig meget, at jeg skal være et sted, hvor man vil vinde noget hver sæson. Det pres kan jeg godt lide at arbejde under, siger Niels Frederiksen.

Han ser tre væsentlige opgaver, som skal indfries med skiftet til Lech Poznan, på trods af, at aftalen kun er på to år.

- Vi skal skabe resultater, gerne vinde trofæer, udvikle klubben og talenterne. Og det skulle gerne resultere i spilletid på holdet for talenterne. Men jeg skal også være med til at skabe begejstring blandt klubbens mange fans, siger Niels Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 33. runde

FT

WID

1 - 1

POZ

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce