2021-11-28 14:56:00

Messi med tre assists i Ramos' PSG-debut

PSG hentede en sen 3-1-sejr over bundholdet St. Etienne, der fik en mand smidt ud i første halvleg. Sergio Ramos fik endelig debut for PSG, og Lionel Messi stod for assisten til alle tre mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 15. runde

FT

ETI

1 - 3

PSG

23'
10
Denis Bouanga
Mål
45'
10
Timothée Kolodziejczak
Rødt kort
45'
11
Marquinhos
Mål
79'
12
Ángel Di Maria
Mål
90'
13
Marquinhos
Mål

Søndag var der langt om længe debut i PSG for Sergio Ramos, der startede inde i udekampen mod bundholdet St. Etienne i Ligue 1.

Også stjerner som Gianluigi Donnarumma, Lionel Messi, Neymar, Angel Di Maria og Kylian Mbappé startede inde for PSG, og den franske storklub havde bolden i mål efter fem minutter.

Neymar blev dog fløjtet offside i situationen, og derfor blev målet underkendt. PSG pressede dog på, og Mbappé tvang hjemmeholdets målmand Etienne Green til en fin redning.

Med 20 minutter spillet var det i stedet St. Etienne, der kom på 1-0. PSG fik ikke clearet et hjørnespark, og hjemmeholdet fastholdt presset, hvorefter bolden endte hos Denis Bouanga, der sparkede bolden i kassen. Målet blev tjekket af VAR for offside, men det var der ikke noget af.

PSG dominerede på bolden, og første halvleg endte ganske dramatisk. Først kom der et rødt kort til hjemmeholdets Timothee Kolodziejczak for en tackling, og kort efter headede Marquinhos bolden i mål efter en frisparksbold fra Lionel Messi.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Messi med tre assists i Ramos' PSG-debut
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix

1-1 var derfor stillingen ved pausen.

PSG sad på tingene i anden halvleg, hvor både Mbappé og Messi havde gode chancer i starten, men skarpheden manglede i første omgang.

Med ti minutter igen lykkedes det så PSG at finde vej til netmaskerne. Lionel Messi fandt en fuldkommen fri Angel Di Maria i feltet, og han hamrede bolden ind til 2-1 til gæsterne.

I overtiden blev det også 3-1 til PSG, da Marquinhos endnu en gang pandede bolden i mål - igen var Messi oplæggeren, der med et indlæg fra baglinjen fandt sin holdkammerat tæt under mål.

Til sidst måtte Neymar udgå med en ankelskade, og brasilianeren blev båret fra banen.

PSG kørte 3-1-sejren over St. Etienne hjem, og afstanden ned til andenpladsen fra Nice øges yderligere.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 15. runde

FT

ETI

1 - 3

PSG

23'
10
Denis Bouanga
Mål
45'
10
Timothée Kolodziejczak
Rødt kort
45'
11
Marquinhos
Mål
79'
12
Ángel Di Maria
Mål
90'
13
Marquinhos
Mål
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce