VM -Michael Laudrup forsvarer Qatar-fortid: Rent hykleri
Foto: Ritzau Scanpix
2022-10-19 12:44:36
Foto: Ritzau Scanpix

Michael Laudrup forsvarer Qatar-fortid: Rent hykleri

Michael Laudrup fortæller til Ekstra Bladet, at han ikke har tænkt sig at undskylde for, at han har været cheftræner i Qatar, og derfor mener han, at det er hykleri, når folk bliver udskammet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Om en måned går VM i Qatar i gang, og dermed bliver den mest omdiskuteret slutrunde sat i gang.

Gennem de seneste år har personer med tilknytning til Qatar på enten den ene eller anden måde modtaget stor kritik som blandt andet Brian Laudrup, som var med i en reklamevideo for Dubai.

Det kostede så jobbet hos Politiken og TV2.

Michael Laudrup har en fortid i Qatar, da han i to omgange har været cheftræner for henholdsvis Lekhwiya og Al Rayan, og det er på ingen måde noget, som han har fortrudt, siger Laudrup i et interview med Ekstra Bladet.

- Så længe dansk erhvervsliv gør forretninger i et land og den danske regering anerkender og samarbejder med selvsamme land, mener jeg ikke, at andre grupper i det danske samfund skal kritiseres eller endda udskammes for at gøre det samme.

- Alt andet vil i mine øjne være rent hykleri. Så jeg vil ikke deltage i en podcast, eller andet form for medie, hvor jeg skal forklare (undskylde!!), at jeg tog et arbejde et givent sted i verden, lyder det fra Michael Laudrup til Ekstra Bladet.

Han havde fået et tilbud, om han ville deltage i Ekstra Bladets podcast Blodbold, som er en podcastserie, der fortæller om Qatars værtskab, men det blev altså et nej tak fra Laudrup i denne omgang.

Laudrup tog tilbage i 2014 til Lekhwiya, hvor han var i en enkelt sæson.

I 2016 var det så Al Rayyan, som Laudrup stod i spidsen for frem til sommeren 2018. Han havde størst succes hos Lekhwiya, hvor Laudrup vandt to titler, heriblandt mesterskabet.

Danmark sparker deres VM-slutrunde i gang den 22. november, hvor det er Tunesien, som står over for Kasper Hjulmand og co.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

49 kommentarer

Se kommentarer
Annonce