Alberto Vogtmann er ny spiller i Middelfart Boldklub.
Det oplyser klubben tirsdag på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at parterne har indgået en toårig aftale.
Venstrebacken han kommer til fra Sønderjyske Fodbold, hvor han nåede tre førsteholdskampe.
I den seneste halvsæson var han udlejet til FC Roskilde i 2. division, hvor det blev til ti kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er rigtig skønt, at vi har lavet en aftale med Alberto for de næste to sæsoner. Han er en hurtig venstreback, og han har et offensivt mindset, når han spiller fodbold. På den måde passer han godt ind i vores trup, og han passer godt til den spillestil, der skal kendetegne os i Middelfart Boldklub.
- Han har i en ung alder spillet tre kampe for Sønderjyske Fodbold, hvor to af dem var i Superligaen, så det er en spiller, der foruden et fornuftigt potentiale også allerede nu har et godt niveau.
- Det viste han også i foråret, da han præsterede godt for FC Roskilde. Så det er en spiller, der skal ind og konkurrere om spilletiden fra første dag, og det er en spiller, jeg har en stor tro på, bliver endnu bedre i løbet af de næste to år, siger Middelfarts sportschef Søren Godskesen til klubbens hjemmeside.
Middelfart Boldklub rykkede i den seneste sæson ned fra Betinia Ligaen.

Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Middelfart Boldklub
Betinia Liga


































