Der er blevet sat nogle kruseduller i Middelfart, siden klubben fik tilladelse til at skrive kontrakter.
Ud over den tidligere FC Midtjylland-spiller Oluwafemi Ajilore, har tre spillere skrevet kontrakt. Det drejer sig om Christian Bannis, Oliver Larsen og Simon Sandberg Hansen, som alle bliver i klubben i foråret.
- Middelfart Boldklubs ledelse arbejder intenst på at få etableret en stærk trup og indgået de kontrakter og aftaler, som der er nødvendige for at spille med i den sjove ende i forårets oprykningsspil, og vi er rigtig godt på vej, siger sportschef Lars Mejnert til klubbens hjemmeside.
Middelfart starter forårets oprykningsspil i 2. division på en 11.-plads.



Middelfart Boldklub
CampoBet 2. division




























