2. Division -Middelfart tester tidligere OB-camerouner
2017-02-04 11:41:09
Foto: Getty Images

Middelfart tester tidligere OB-camerouner

Camerounske Cedric N'Koum, som har en fortid i OB, træner i øjeblikket med i Middelfart, hvor han senere lørdag er med i en testkamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tilbage i årene fra 2012 til 2014 tørnede Cedric N'Koum ud for OB i Superligaen, men har siden været forbi både schweizisk og fransk fodbold. Siden sommer har han dog været uden kontrakt, og nu er den camerounske kantspiller tilbage i Danmark.

Cedric N'Koum træner således med i Middelfart og skal være med i 2. divisionsmandskabets testkamp mod Dalum senere lørdag. Det fortæller sportschef Lars Mejnert.

- Han har været lidt væk fra fodbold i en kort periode. Det er ikke helt lykkedes ham med de kontraktmuligheder, han har haft. Han har en kone og et barn i Odense, og han vil rigtig gerne tilbage til byen igen, så det er lidt tilfældigt, at det er kommet i stand, siger Mejnert til bold.dk.

- Han har trænet med siden mandag og skal spille minimum en halvleg i dag, og så må vi vurdere, hvor han står. Vi kan se, at han mangler at være helt i topform. Men han har tydeligvis ikke glemt sit touch på bolden, siger sportschefen.

Men det er ikke en selvfølge, at den nu 27-årige kantspiller bare sådan lige får en aftale i Middelfart.

- Selvom man har spillet i Superligaen, så kommer man ikke bare sådan lige ind på et hold i 2. division. Der er ikke plads til at hvile på lauerbæerne, så vi kigger meget seriøst på ham og vurderer ham, som var han enhver anden spiller, siger Lars Mejnert.

- Det er ikke sikkert, det er interessant for os. Men der er da ingen tvivl om, at han selvfølgelig har et navn, siger sportschefen.

Cedric N'Koum nåede i sin tid at spille 22 Superliga-kampe for OB.

nicolai@bold.dk

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce