2. division -Midt sagde farvel til Hvidovre: Har været utrolig godt
2023-08-26 06:30:00
Foto: Roskilde

Midt sagde farvel til Hvidovre: Har været utrolig godt

Nicklas Halse vinkede farvel til Hvidovre IF inden sæsonstarten for at tage til FC Roskilde. Han fortæller til bold.dk, at det har været den helt rigtige beslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 4. runde

FT

FCR

1 - 1

SKI

Nicklas Halse fik comeback for Hvidovre IF efter 18 måneder ude med en skade i maj.

Midtbanespiller valgte at takke af i Hvidovre-klubben efter den seneste sæson for at tage til FC Roskilde.

26-årige Halse fortæller til bold.dk, at han havde mulighed for at blive i Hvidovre IF. Udsigten til spilletid var dog ikke så stor.

- Skiftet til FC Roskilde har været utrolig godt. Jeg har været rigtig glad for at vende tilbage og få spillet en masse kampe og tage ansvar. Efter min korsbåndsskade har jeg haft lidt svært ved at få spilleminutter i Hvidovre, så at spille fast igen har betydet meget for mig, og det sætter jeg pris på, siger Halse til bold.dk og tilføjer.

- Jeg havde en sindssygt god dialog med Hvidovre, og vi havde også snak om at forlænge aftalen, men der var også en forståelse for, at jeg skulle prøve noget andet. Jeg skulle ud at spille.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, og det var også hårdt at sige farvel til Hvidovre efter de år, hvor vi har haft succes. Det er fantastisk at se drengene spille Superliga og på den øverste hylde. Det gør mig stolt.

Nemt at være bagklog
Halse glippede dermed at spille Superliga-fodbold med Hvidovre IF, og det har han det lidt blandet med.

- Det er altid nemt at være bagklog, men jeg er sindssygt glad for den beslutning, som jeg har taget. Det har givet mig energi at spille igen, så jeg fortryder det ikke, siger Nicklas Halse til bold.dk.

Indtil videre har Halse spillet fire kampe for FC Roskilde i denne sæson.

Midtbanespiller nåede blot at spille to kampe for Hvidovre IF i den seneste sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 4. runde

FT

FCR

1 - 1

SKI

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce