Eliteserien -Mike J: Lovende start for Gytkjær og Rashani
2016-02-21 09:00:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Mike J: Lovende start for Gytkjær og Rashani

Rosenborgs Mike Jensen mener, at nytilkomne Christian Gytkjær og Elba Rashani kan få stor succes i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rosenborg hentede i januar Christian Gytkjær til klubben fra Haugesund, mens Elba Rashani kom til fra Brøndby.

Begge spillere har i løbet af de første uger leveret et særdeles godt indtryk hos anfører Mike Jensen.

- De er begge faldet rigtig godt til. Det er nogle gode drenge, som passer godt ind i vores gruppe, og jeg ved, det er noget, der vægtes højt i klubben. Vi har et godt sammenhold i truppen, vi arbejder godt sammen og har ingen små kliker, og det er meget vigtigt her, siger Jensen til bold.dk og uddyber:

- Elba har allerede vist sine store kvaliteter og havde blandt andet en super kamp forleden. Ikke nok med, at han scorede tre, så var to af dem også et par fantastiske mål. Han har vist nogle lovende takter til træning og kan blive en stor gevinst, det samme kan Gytkjær.

Jensen mener, at en angrebstype som Christian Gytkjær åbner nye muligheder for Rosenborgs spil.

- Christian er en sindssygt godt afslutter. Han scorer på chancerne, når han for dem. Samtidig er han en type spiller, som er rigtig god med ryggen til målet og til at falde ned i banen. Man ser typisk den type i Danmark, og den rolle er han god til.

- Det er ikke noget, vi brugte så meget i sidste sæson, så kan vi få den type ind på holdet, kan det være rigtig positivt for os med en ny dimension. På den måde kan holdet få flere strenge at spille på, og det kan vise sig at blive en stor fordel i sæsonen.

Rosenborg møder senere i dag FC København i en træningskamp.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce