FC København Kvindefodbold A/S får Mikkel Grove Lindsted som ny direktør.
Det oplyser FC København tirsdag eftermiddag på klubbens hjemmeside.
Her fremgår det, at Mikkel Grove Lindsted fortsætter i sin nuværende rolle som kommerciel direktør i FC København.
- F.C. København Kvindefodbold A/S præsenterer snart ny strategi, og Mikkel Grove Lindsted får ansvaret for at implementere strategien og drive den fortsatte udvikling.
- Fokus vil være på at skabe et solidt og langsigtet fundament for et hold i toppen af dansk kvindefodbold i mange år frem, lyder det i pressemeddelelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Henrik Møgelmose, bestyrelsesformand i F.C. København Kvindefodbold A/S, sætter ord på nyheden:
- Holdet har præsteret at rykke op to år i træk, og på baggrund af den flotte indsats træder vi nu ind i A-Liga.
- Vi har derfor nået vores første mål og står nu foran næste fase i udviklingen. På den baggrund kan vi inden længe offentliggøre den nye strategi, og vi er glade for, at Mikkel Grove Lindsted stiller sig i spidsen for det arbejde.
F.C. København Kvindefodbold A/S er et datterselskab af F.C. København P/S.
Mikkel Grove Lindsted overtager posten som direktør i selskabet fra Jacob Lauesen, CEO i F.C. København.

FC København
A-Liga




































