Mikkel Rygaard skiftede i februar 2018 til FC Nordsjælland fra Lyngby, men turen kunne være gået til Vestegnen i stedet.
Rygaard fortæller nemlig i et interview i Offside på TV3 Sport, at han havde masser af interesse fra andre danske klubber.
Blandt andre stod Brøndby med Alexander Zorniger ved roret klar med et bud på den offensive midtbanespiller.
- FCK og FC Midtjylland var ikke inde over, men resten af klubberne var vel inde over, siger Mikkel Rygaard til Offside.
Rygaard forklarer, at det var svært at takke nej til Brøndby, men den hårde konkurrence på det tidspunkt blev blandt andet afgørende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var også svært, vil jeg sige. Jeg prøvede at få alle ekspert-råd fra mit bagland, men jeg huske, at jeg besluttede mig endelig for, at det skulle være FC Nordsjælland, fordi det føltes rigtigt, og jeg kunne få en god rolle og spille.
- I Brøndby havde de en Hany Mukhtar, som var brandvarm på det tidspunkt. Der tænkte jeg, at jeg sikkert ville komme til at stå i skyggen af ham.
- Men idet jeg skal til lægetjek i FCN, ringer min agent lige til sidst og siger 'Brøndby har lige ringet igen og skruet lidt mere på knapperne, hvad siger du?'.
- Så sagde jeg 'Det kan du ikke sige nu, jeg har jo lige sagt ja til at komme til FCN'. Så rumsterede det hele i kroppen igen. Det var et virkelig pænt bud, de gav mig, men vi havde lagt en plan for mig i FCN, hvor jeg skulle prøve at komme til udlandet også.
- FCN var en sindssygt god klub og havde Hjulmand som træner, hvilket også vægtede rigtig højt. Det var et luksus-valg.
- Men det var da enormt svært at sige nej til at spille foran Sydsiden for Brøndby. Men jeg følte, at jeg traf det rigtige valg.
Rygaard erkender, at han nogle gange godt kan ærgre sig over, at han ikke endte med at få nogle af de store oplevelser, som han kunne have fået i Brøndby.
- Ja, selvfølgelig. Det tror jeg, de fleste vil ærgre sig lidt over. De fleste fodboldknægte i Danmark drømmer lidt om at score ned mod Sydsiden, tror jeg. Det kan jeg da nogle gange godt have med i mine drømme, siger Rygaard.
30-årige Mikkel Rygaard er nu fri på markedet, da han har ophævet i polske LKS Lodz.
Se hele interviewet med Rygaard øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
FC Nordsjælland
3F Superliga
































