2026-08-21 14:26:48

Millwall styrker sig med tidligere Arsenal-spiller

Jordi Osei-Tutu fortsætter karrieren i Championship, hvor han har skrevet under med Millwall.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 2. runde

I morgen d. 22. aug 13:30

MIL

vs

NOR

Millwall har hentet Jordi Osei-Tutu.

Championship-klubben bekræfter fredag, at den 27-årige englænder har skrevet under på en aftale med klubben.

Osei-Tutu kommer til Millwall efter senest at have været på kontrakt i Bolton Wanders, hvor han spillede siden 2024. Bolton bekræftede tidligere på sommeren, at han forlod klubben.

Den alsidige spiller er primært højre back, men kan også spille længere fremme på banen.

Millwalls fodbolddirektør, Steve Gallen, glæder sig over den nye spiller.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Millwall styrker sig med tidligere Arsenal-spiller
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi er glade for at have skrevet kontrakt med Jordi Osei-Tutu. Jordi har trænet med os i to uger og er en erfaren back. Han er hurtig og en rigtig god forsvarsspiller i én mod én, siger Steve Gallen til klubbens hjemmeside.

Osei-Tutu begyndte sin karriere på Readings ungdomshold, inden han i 2015 skiftede til Arsenals akademi. Her skrev han senere sin første professionelle kontrakt, men det blev aldrig til en førsteholdsoptræden for London-klubben.

I stedet var han udlejet til blandt andre Bochum, Cardiff City, Nottingham Forest og Rotherham United.

Aftalen mellem Osei-Tutu og Millwall gælder for resten af den igangværende sæson. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 2. runde

I morgen d. 22. aug 13:30

MIL

vs

NOR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce