OB hentede Ryan Johnson Laursen fra Esbjerg i januartransfervinduet, men backen må vente på sin debut. Han er nemlig ikke med i kampen mod Randers FC på grund af en skade i baglåret.
- I min første kamp mod FC Roskilde fik jeg noget i baglåret. Derefter var jeg ude i to-tre uger og er først lige kommet tilbage, fortæller Ryan Johnson Laursen til bold.dk.
- Jeg har trænet med i den seneste halvanden uges tid og var også med i træningskampen mod HB Køge, så det handler bare om at bygge det op, siger han.
Regner du med at være klar til næste weekend?
- Det er svært at sige. Jeg skal bare være med til så mange træninger som muligt, og så er det op til den fysiske træner og Kent, om jeg skal være med, siger han.
Efter mandagens kamp mod Randers FC er OB's næste opgave en udekamp mod AC Horsens på lørdag.
peter@bold.dk


OB
3F Superliga






























