Major League Soccer -MLS: Angriber får MVP-pris efter fantomsæson
2018-12-06 09:52:41
Foto: Getty Images

MLS: Angriber får MVP-pris efter fantomsæson

Efter en rekordsæson med 34 mål i 38 kampe har Atlantas 25-årige bomber Josef Martinez høstet prisen som MVP i den amerikanske MLS foran Miguel Almiron og Zlatan Ibrahimovic.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Atlanta dyster lørdag mod Portland i denne sæsons MLS-finale, og det er ikke mindst takket være angriberen Josef Martinez' mange scoringer.

I alt 34 mål i 38 kampe inklusiv playoff har den 25-årige venezuelaner bidraget med i en fantomsæson, hvor han med 31 kasser smadrede den hidtidige målrekord i den ordinære sæson.

Martinez er på den baggrund nu også blevet kåret til ligaens MVP - sæsonens vigtigste spiller - men han har ikke umiddelbart travlt med at komme videre til noget større. 

- Som jeg har sagt tidligere, bliver jeg så længe, at klubben vil have mig. Jeg er glad og føler mig hjemme her, siger Martinez til mlssoccer.com.

Atlanta-kammeraten Miguel Almiron blev toer i afstemningen efterfulgt af Zlatan Ibrahimovic, Wayne Rooney og Carlos Vela på de følgende pladser.

MVP-prisen uddeles efter en afstemning, hvor både ligaens spillere, klubberne og medierne giver sin mening til kende.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce