

Tidligere på måneden rundede Luka Modric et skarpt hjørne, da den bundrutinerede kroat blev 40 år gammel.
Det var dog ikke til at se søndag aften, hvor han scorede sit første mål i Milan-trøjen og sikrede den italienske storklub en 1-0-sejr over Bologna.
Han håber nu på, at folk vil stoppe med at snakke om hans efterhånden høje alder i fodboldmæssig forstand.
- Det var en fantastisk måde at fejre på. Vi vandt, og det er det vigtigste. Nu skal vi fokusere på de næste kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg håber, folk vil lade være med at minde mig om min alder nu! Det var et godt opspil. Alex (Saelemaekers, red,) gav mig en perfekt aflevering, og det var nemt at score.
- Det var mere hans assist end mit mål. Jeg synes, hele holdet kæmpede godt i dag.
- Kamp for kamp vil vi få mere selvtillid, og når flere spillere kommer tilbage, og vi lærer hinanden bedre at kende, bliver vi også bedre, siger kroaten til DAZN.
Modric har sat sin signatur på en aftale frem til næste sommer.

AC Milan
Bologna
Serie A




































