Coronapandemien og rejserestriktioner har haft sin indvirkning på fodboldverdenen, og torsdagens Europa League-opgør er ikke skånet.
Derfor skal kampen mellem Real Sociedad og Manchester United ikke spilles i Spanien, men er i stedet rykket til Allianz Stadium i den italienske by Torino.
Beslutningen om at flytte kampen væk fra Spanien og i stedet spille den i Italien er dog unfair, siger Sociedad-forsvareren Nacho Monreal i et interview med Radio Marca, da han bliver spurgt direkte til det.
- Det er det lidt. Jeg anerkender, at man ikke kan give Manchester United skylden for det, men Real Sociedad bliver svækket af det.
- Når du spiller på din egen bane, så gør du det et sted, du kender, uden rejse, hotel, flyvetur og den slags, siger Nacho Monreal og tilføjer:
- Sådan er det, og det nytter ikke at græde over det. Vi er nødt til at rejse og akklimatisere, så vi kan få et godt resultat inden returopgøret.
Real Sociedad og Manchester United tørner sammen torsdag aften klokken 18.55 i de to holds første indbyrdes opgør i denne sæson. Der er returopgør en uge senere.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Real Sociedad
Europa League

































