3F Superliga -Morten Wieghorst udskyder kontraktsnak
2018-10-07 21:24:25
Foto: Getty Images

Morten Wieghorst udskyder kontraktsnak

AaB-cheftræner Morten Wieghorst venter til efter efterårssæsonen med at tage stilling til sin fremtid i klubben, siger han efter søndagens 3-1-nederlag til Brøndby. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 12. runde

FT

AaB

1 - 3

BIF

45'
01
Kamil Wilczek
Mål
48'
02
Hany Mukhtar
Mål
67'
03
Lasse Vigen Christensen
Mål
76'
13
Kasper Risgård
Mål på straffe

AaB tabte for anden hjemmekamp i træk i Superligaen, da Brøndby søndag besejrede nordjyderne 3-1 i Aalborg.

Dermed har AaB ikke vundet i de seneste fire hjemmekampe.

Dette har medført et pres på cheftræner Morten Wieghorst, der i ugens løb, blandt andet er blevet kritiseret for ikke at have en optimal kommunikation med spillertruppen i AaB.

Wieghorst kalder dog dette for en direkte løgn, og mener, at spillerne er af en anden opfattelse.

- Journalisterne, der har sagt de ting, skal kigge indad i forhold til de ting, der er sagt. Man må ikke lyve og det er en lodret løgn.

- Spørg selv truppen. Dem, der har lavet de rygter, skal vi nok få snakket med, siger en tydeligt oprevet cheftræner.

En eventuel utilfredshed i spillertruppen er dog ifølge Wieghorst heller ikke afgørende for trænerens rolle i klubben.

- Det er jo normalt ikke spillerne, der vælger om træneren skal blive eller ej.

- Jeg har aftalt med Allan Gaarde, at vi sætter os ned, når efterårssæsonen er slut, og så kan vi tage snakken der, siger Morten Wieghorst.

Han går desuden mere op i, at spillet fungerer nu for nordjyderne, end hvad hans egen fremtid i klubben bringer.

- Min fremtid i klubben betyder ikke noget. Der er meget lang tid til næste sommer, og det vigtigste for AaB er, at jeg udfører mit job ordentligt nu, siger Wieghorst.

Aftenens anfører Kasper Risgård vil ikke kommentere på spillertruppens forhold til cheftræneren, men han fastslår dog, at der er opbakning.

- Jeg gider ikke kommentere på trænerens fremtidige rolle. Morten er her endnu, og selvfølgelig er der opbakning til ham.

- Morten gør et super stykke arbejde, og det er alt, vi forventer, siger Risgård.

/Ritzau/

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 12. runde

FT

AaB

1 - 3

BIF

45'
01
Kamil Wilczek
Mål
48'
02
Hany Mukhtar
Mål
67'
03
Lasse Vigen Christensen
Mål
76'
13
Kasper Risgård
Mål på straffe
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce