2026-06-01 15:23:11

Mortensen forklarer: Har ofret alt for AGF

Patrick Mortensen forklarer sit skifte til Brøndby, der nu betyder, at han kommer tættere på familien. Samtidig slår han fast, at han har ofret alt for AGF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er noget af en nyhed, der er landet i Superligaen.

En af AGF's største profiler i flere år, Patrick Mortensen, er skiftet til Brøndby IF, som mandag har præsenteret angriberen på en toårig aftale.

Til Viaplay fortæller den 36-årige Superliga-profil, at han var nødt til at lytte til tilbuddet, da Brøndby kom på banen med en toårig aftale. 

Han forklarer samtidig årsagerne til sit skifte.

- Med familie aspektet, som betyder, at vi kan komme hjem og tættere på vores familier og venner. Mine børn kan begynde at tilbringe mere tid med deres bedsteforældre og sådan nogle ting. Det har vejet enormt tungt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Mortensen forklarer: Har ofret alt for AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg forlader skibet med hjertet og på det rette sted. Jeg har ofret alt og givet alt for den hvide trøje og AGF. Jeg er sindssygt stolt af alt, vi har opnået sammen. Jeg håber inderligt, at når alt det her har lagt sig, at folk kan se tilbage på det med et smil på læben, og hvis man ikke kan det, accepterer jeg det fuldt ud, siger han til Viaplay.

Du kan høre mere fra Patrick Mortensen i interviewet øverst i videoen i denne artikel.

Patrick Mortensen nåede at spille 265 kampe i sine syv år i AGF.

Podcast Cover

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul

Hattrick | Afsnit 91

Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.

Læs mere
-18:23

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce