
Patrick Mortensen gjorde det onde ved Brøndby.
Igen.
AGF-spidsen havde inden søndagens kamp scoret i sine fire sidste opgør mod Brøndby. Ved slutfløjt på Brøndby Stadion var det tal steget til fem.
Efter den vigtige 1-0-sejr spurgte TV2 Sport Patrick Mortensen ind til den debat, der har pågået, om hans berettigelse i AGF-startelleveren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er åbenbart blevet dårlig henover sommeren. Der er åbenbart nogle uskrevne regler om, at når man når en vis alder, så dur man ikke længere til noget. Det er fair nok, de skal have lov til at snakke. Men det har overrasket mig lidt, at det sker, bare fordi man runder 35 år, siger Mortensen til TV2 Sport.
Med søndagens mål er Patrick Mortensen nu oppe på tre scoringer i de fire første Superliga-runder.
Han har spillet 196 kampe med 86 kasser til følge, siden han skiftede til klubben fra Smilets By tilbage i 2019.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga


























