Mourinho: Mikel Arteta er klog
2020-12-06 20:56:00
Foto: Getty Images

Mourinho: Mikel Arteta er klog

Tottenham-træner Jose Mourinho roser sin trænerkollega Mikel Arteta for at skabe mange problemer for Mourinhos Tottenham-mandskab i London-derbyet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tottenham vandt komfortabelt med 2-0 på hjemmebane mod Arsenal i Premier League søndag aften.

Træner Jose Mourinho anerkender dog sin kollega Mikel Arteta for hans holds indsats i kampen, hvor Mourinho mener, at Arsenal gjorde det svært for Tottenham.

Det sagde portugiseren til BBC Sport efter kampen.

- De er meget gode taktisk. Mikel er klog, og Granit Xhaka gik ned i bagkæden, hvilket gjorde det svært for Harry Kane at presse. I anden halvleg skabte de mange problemer for os. Jeg er ligeglad med, hvordan de ligger i tabellen, for de er gode. Mikel er en rigtig god træner, siger Mourinho.

Arsenal var meget på bolden i kampen, og især i anden halvleg stillede Tottenham sig meget dybt og forsvarede det meste af tiden.

Og det var Mourinho meget tilfreds med.

- Jeg er meget glad. Vi kontrollerede kampen ved at være solide defensivt. Vi holdt nullet i anden halvleg, hvilket var vores mål, for hvorfor skulle vi gøre os selv sårbare ved at gå mere frem?, siger han.

Tottenham har ikke tabt i Premier League siden åbningskampen mod Everton.

 

 

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce