2025-07-04 07:18:00

Nadim kaldte træner idiot: Kræver 'balls' at være ærlig

Nadia Nadim forklarer i et interview med Bold, hvorfor hun kaldte sin træner i AC Milan for en idiot.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Schweiz
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 1. runde

FT

DAN

0 - 1

SVE

- Jeg kan ærligt sige, at træningen i flygtningelejren var bedre, så jeg tror, hun har en form for mindreværdskompleks.

Ovenstående ord kom fra Nadia Nadim, der ikke var bleg for at sige sin mening om Suzanne Bakker, der var den danske angribers cheftræner i AC Milan.

Nadims udtalelser kom i forbindelse med, at hun byttede Milano-klubben ud med Hammarby, der hentede danskeren på en lejeaftale, der netop er ophørt. 

Bakker er stadig cheftræner i den italienske klub, men hun får ikke Nadia Nadim til rådighed, da den 37-årige angriber har meddelt klubben, at hun vil skifte. 

- Jeg har arbejdet hårdt for at være et sted i livet, hvor jeg ikke behøver være omgivet af idioter, fortalte Nadim for nylig i et interview med Ritzau.

Nadia Nadim er lige nu i Schweiz sammen med resten af kvindelandsholdet, der fredag aften åbner EM med en kamp mod Sverige. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM 2025 -Nadim kaldte træner idiot: Kræver 'balls' at være ærlig
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dagen forinden spurgte Bold den karismatiske stjerne ind til, hvorfor hun havde behov for at kalde sin træner for en idiot.

- Jeg blev spurgt om det, og så svarede jeg.  Ligesom du spørger mig om noget nu. Det er sådan set meget simpelt. 

- Når jeg bliver spurgt om noget, så siger jeg det, som det er. Jeg er lige til og et direkte menneske, siger Nadim.

Det kræver 'balls'
Nadia Nadim har også selv været genstand for kritik i løbet af hendes karriere, der har ført hende til nogle af kvindefodboldens fineste adresser. 

Derfor ville et comeback fra AC Milan-træner Suzanne Bakker ikke være et problem for Nadim. 

Ærlighed trumfer. 

- Jeg elsker de typer, der er sig selv på godt og ondt. Du kan sige til mig, at du hader mig, og det vil jeg respektere mere, end hvis du spiller sød, og så dagen efter snakker du lort om mig.

- Det er ikke altid det smarteste at sige tingene ærligt, for det virker til, at folk har svært ved at forstå, at man er så ærlig. Men jeg føler, at det er rart at være ærlig. 

- Men det er bestemt ikke nemt at være sig selv, det kræver lidt ‘balls’. Jeg håber, at der er flere, som kunne være lidt mere direkte, det ville gøre det nemmere, siger Nadim. 

Ny klub?
På papiret har den danske angriber et enkelt år tilbage af sin kontrakt med AC Milan.

Men da bruddet allerede er så godt som sket, kunne man tænke, at Nadim havde et es i ærmet i form af en ny klub. 

Det er ikke tilfældet. 

- Det er faktisk ikke noget, som jeg er begyndt at tænke på. Jeg tager et skridt ad gangen, og jeg er i nuet. 

- Man ved aldrig, hvad der sker i morgen, og livet har lært mig, at tingene kan ændre sig natten over. Først og fremmest handler det om, at vi skal nå så langt som muligt her til EM. 

- Derefter kunne jeg godt tænke mig lidt ferie, for det er mange år siden sidst, og det har jeg brug for, siger Nadim med et stort smil. 

Den 37-årige angriber og resten af det danske kvindelandshold møder Sverige fredag aften klokken 18:00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 1. runde

FT

DAN

0 - 1

SVE

Annonce

40 kommentarer

Se kommentarer
Annonce