Steven Naismith stopper karrieren denne sommer i en alder af 34 år.
Den tidligere skotske landsholdsspiller bliver samtidig udviklingschef i Hearts og har altså fremtiden på plads uden for kridtstregerne.
- Det er altid en stor beslutning at indstille karrieren for en spiller, men jeg føler, at det er tid til at skifte titlen som spiller ud med en udviklingsrolle, siger Naismith til Hearts' hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Steven Naismith startede karrieren i Rangers' ungdomsafdeling og var siden forbi Kilmarnock, Everton, Norwich og Hearts.
Flest kampe blev det for Rangers med 132 optrædener og 33 mål, mens det i Everton blev til 28 mål i 123 kampe.
Steven Naismith nåede desuden 51 landskampe og 10 mål for Skotland, og han var senest i aktion i efteråret 2019.


Everton
Norwich
Rangers
Hearts






























