International -Nantes lejer amerikansk Chelsea-stopper
2018-08-06 14:20:46
Foto: Getty Images

Nantes lejer amerikansk Chelsea-stopper

Chelseas 23-årige midterforsvarer Matt Miazga er blevet udlejet til Nantes i den franske Ligue 1. Det skriver den franske klub på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nantes har sikret sig forstærkning i de bagerste geledder ved at hente Chelseas amerikanske Matt Miazga på en et-årig lejeaftale med en købsoption.

23-årige Miazga blev hentet til Chelsea i januar 2016, hvor han var på banen to gange i Premier League.

Det var ikke nok til at overbevise London-klubben, der de seneste to år har udlejet Miazga til den hollandske samarbejdsklub Vitesse, som gjorde flittigt brug af den høje stopper i både Æresdivisionen og Europa League.

Nu går Miazgas eventyr så videre til Nantes, der endte som nummer ni i Ligue 1 sidste sæson.


Foto: Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0