Faouzi Ghoulam har været uden for Napoli siden november med en længerevarende skade, og det har givet holdet problemer på venstebacken, hvor Mario Rui har været eneste alternativ.
Det har Napoli dog gjort noget ved fredag, hvor klubben har skrevet kontrakt med den 28-årige kroat Hrvoje Milic, der senest har været i Olympiakos.
Milic blev i 2016 solgt til Fiorentina, hvorefter han en enkelt sæson i Firenze skiftede til den græske topklub. Her havde kroaten svært ved at spille sig på holdet, og efter blot fire optrædener blev hans kontrakt ophævet i januar.
Nu skal han så tørne ud for Napoli, hvor det forventes, at han er blevet udstyret med en kontrakt for resten af sæsonen.


SSC Napoli
Serie A




























