






Napoli skulle lørdag forsøge at vende en dårlig periode i Serie A, da de tog imod Sassuolo.
Napoli lå før kampen på tredjepladsen, men skulle bruge en sejr for ikke at miste denne position til til Juventus.
Og Napoli kom ud til kampen med ild i øjnene. Efter blot syv minutter steg Kalidou Koulibaly øverst på hjørnespark og headede hjemmeholdet foran 1-0.
Der skulle gå yderligere otte minutter, før de kom yderligere foran. Denne gang var det Victor Osimhen, headede bolden ind. Igen på et hjørnespark.
Efter 19 minutter cementerede Napoli sejren. Hiving Lozano modtog en god stikning, og han bragede bolden ind i nederste målhjørne til 3-0 til Napoli.
Sassuolo var slet ikke kommet ud til kampen, og det skulle blive værre, som halvlegen skred frem.
Efter 21 minutter brød Dries Mertens igennem Sassuolo-forsvaret, og han spark udplacerede Andrea Consigli til 4-0 føring til Napoli.
Sassuolo skulle nu sætte prop i for at det ikke blev endnu mere ydmygende. De foretog en udskiftning af Matheus Henrique for at styrke midtbanen, og det hjalp en smule indtil pausen.
Der blev nemlig ikke scoret flere mål af Napoli, og derfor kunne holdene gå til pause med en 4-0-føring til Napoli.
Sassuolo foretog yderligere udskiftninger i pausen, men Napoli var ikke færdige med at score. Efter 54 minutter noterede Mertens sig for dagens andet mål, da han igen blev sendt dybt og sendte bolden forbi Consigli til en 5-0-føring til Napoli.
Herefter løftede Napoli endelig foden fra speederen, og var ikke lige så målsøgende. Sassuolo spillede sig frem til nogle chancer, men David Ospina i Napoli-målet var godt placeret i flere situationer.
I kampens slutning satte Napoli dog tempoet op igen, og efter 80 minutter blev det også 6-0 til de lyseblå. Amir Rrahmani modtog en god aflevering inde i feltet, og smadrede bolden ind bag Consigli.
Med to minutter tilbage skulle Sassuolo pynte på resultatet, da Maxime Lopez blev spillet fri og sendte bolden forbi Ospina til en 1-6-reducering.
Det blev det sidste, og derfor endte kampen med en stensikker 6-1-sejr til Napoli, som dermed holder fast i tredjepladsen i Serie A.



SSC Napoli
Sassuolo
Serie A






























