32-årige Samir Nasri spillede sin 41. og sidste landskamp for Frankrig i 2013, og han er ikke ligefrem stor fan af landstræner Didier Deschamps.
Deschamps vandt godt nok VM, men materialet er til at spille bedre fodbold, mener Nasri.
- Jeg er glad for, at Frankrig vandt VM, men der er nogle mindre gode ting. Deschamps kan stille tre hold på et meget, meget højt niveau, men jeg har også ret til ikke at kunne lide det.
- Hør, jeg har venner, der spiller for landsholdet. De fortjente at vinde VM, men sæt Guardiola i spidsen for Frankrig og se, hvordan de vil spille. Vi ville nyde det, siger Nasri i et interview på Instagram.
Nasri forstår ikke, hvorfor han var fravalgt til VM i 2014, og han er kristiserer i det hele taget Deschamps’ udtagelser.
- Der er mange trænere, der gør, hvad L’Equipe skriver, at de skal gøre. Der er meget nepotisme. Tidligere skulle man være god på sit klubhold. Det er ikke længere tilfældet, siger Nasri.
Nasri stiller også spørgsmålstegn ved Deschamps’ generelle udeladelse af Karim Benzema og fravalget af Hatem Ben Arfa til EM i 2016 efter en forrygende sæson i Nice.


Anderlecht
Jupiler Pro League
Frankrig
































