2025-05-12 20:19:48

Natklub slog dørene op for Sønderjyske

Sønderjyske-truppen festede løs natten til mandag, efter at udsigten til en ny Superliga-sæson kom i hus. Crazy Daisy i Haderslev slog ekstraordinært dørene op, og så fik den ellers en over nakken, fortæller en meget glad Tobias Klysner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

SØN

5 - 1

LYN

- Jeg havde fandme ikke været i stand til at træne i dag, hvis det havde været planen. Det siger vel det hele.

Tobias Klysner griner og er i vældig godt humør, da Bold fanger ham.

Og mon ikke backen kommer til at give Thomas Nørgaard et ekstra klap på skulderen, når han møder ind til træning tirsdag. 

For Sønderjyske-cheftræneren gav denne mandag spillerne ekstraordinært fri til at komme sig over nattens fortjente udskejelser i Haderslev.

Søndag aften stod det nemlig klart, at sønderjyderne har sikret sig endnu en sæson i Superligaen, efter at AaB tabte med 1-3 til Viborg. 

Og da det udfald kom i hus, blev flaskerne fundet frem, uden at resten af aftenens program egentlig var lagt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Natklub slog dørene op for Sønderjyske
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Men brikkerne faldt tilsyneladende hurtigt på plads takket være gode kontakter på en søndag, hvor nattelivet notorisk står stille.

- Crazy Daisy åbnede sgu ekstraordinært for os!

- Det var de flinke nok til, og det plejer de nu altid at være, når noget skal fejres, så vi røg derned, og så tog det ellers bare fart.

- Vi havde en kæmpe fest, og det var fedt endelig at kunne få lov til at sænke skuldrene og ikke tænke for meget over tingene, lyder det fra Tobias Klysner. 

Fik han ret?

- Det er en fin trio, han nævnte der. Jeg tror, han endte med at ramme plet. Den fik bare fuld gas. 

- Inden Daisy sad vi i loungen på stadion og spillede beerpong, og da Viborg så vandt, blev der stablet et fyrværkerishow på benene, inden vi tog i byen. 

Blev det sent?

- Tjaaa... Altså det var ikke lyst, da jeg ramte puden, siger Klysner med et grin.

Sønderjyske mangler to kampe, inden de kan gå på sommerferie. Lyngby og Vejle, der begge kæmper for overlevelse, venter i de kommende uger.

- Vi kommer selvfølgelig til at give den maks gas i de to kampe. Af respekt for holdene omkring os, slutter Tobias Klysner, inden han kan vende tilbage til resten af fridagens aktiviteter. 

Eller mangel på samme.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

SØN

5 - 1

LYN

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce