Jerv -Nattestad om Jerv: Latterligste jeg har oplevet
Foto: MPhoto
2022-01-03 18:04:43
Foto: MPhoto

Nattestad om Jerv: Latterligste jeg har oplevet

Sonni Nattestad blev søndag præsenteret som ny Jerv-spiller, men få timer efter blev kontrakten opsagt. Nu udtaler hovedpersonen sig selv om det bizarre forløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det vakte opsigt, da den nyoprykkede Eliteserie-klub FK Jerv søndag skrev kontrakt med Sonni Nattestad, der blandt meget andet har en fortid i FC Midtjylland, AC Horsens og Vejle.

Det vakte endnu mere opsagt, da Jerv efter blot få timer kunne bekendtgøre, at kontrakten var blevet opsagt.

Årsagen til opsigelsen skal findes i, at Sonni Nattestad i 2019 var indkaldt som kronvidne i en Højesteretssag mod sin tidligere holdkammerat fra Molde, Babacarr Sarr, der var sigtet for at have voldtaget en kvinde.

Nattestad mødte dog ikke op, da sagen skulle i Højesteret, hvilket har vakt stor furore i Norge, da færingens fravær var medvirkende til, at Sarr ikke kunne idømmes en straf., og siden 2020 har Sarr været som sunket i jorden.

Men Sonni Nattestad er i et interview med VG kommet med et genmæle, og ifølge færingen var det ham, der stoppede samarbejdet.

- Jeg var ikke overrasket overhovedet. For det første var det mig, der trak mig fra aftalen. Jeg ventede at høre noget, men det er ikke noget, jeg kan gøre noget ved, siden det ikke har noget med mig at gøre. Jeg ville rejse, men når alt kom til alt, ville jeg ikke tage til Norge og blive spurgt til sagen hundrede tusinder af gange. Jeg er kun vidne og ved ikke, hvad der er sket, fortæller Nattestad.

Den færøske landsholdsspiller er langt fra begejstret over Jervs ageren i sagen.

- Det er det latterligste, jeg har oplevet. Først sagde de, at de trak sig fra aftalen og ikke kendte noget til sagen. Alle i Norge kendte sagen. Det er uheldigt, at det lyder som om, jeg har gjort noget, men jeg har ikke gjort noget, udover at vidne, bedyrer Nattestad.

Nattestad fortæller yderligere, at årsagen til hans fravær i Højesteretssagen skal findes i en misforståelse. Ifølge ham selv var han nemlig taget til Norge for at vidne i sagen, men på grund af en forkert skrevet mailadresse havde han ikke modtaget en mail om, at sagen var udskudt.

FK Jervs træner, Arne Sandstø, erkender, at klubben ikke vidste nok om sagen, før man skrev kontrakt med Nattestad, men ønsker derudover ikke at udtale sig om sagen, da den er 'meget kompleks'.


 


 

Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce