2025-10-26 21:10:18

Neestrup accepterer kritik: Var også 'Nees raus' sidste år

Jacob Neestrup kender præmissen for at være cheftræner i FC København, og derfor accepterer han også, hvis der ligesom sidste år igen bliver råbt 'Nees raus' mod ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCK

0 - 0

VFF

Forventningerne er enorme i FC København.

Det er cheftræner Jacob Neestrup i den grad klar over, og derfor accepterer han også, hvis der oven på søndagens skuffelse mod Viborg, er kritiske røster rettet mod ham.

Det siger han til Bold og resten af den skrevne presse efter 0-0-kampen i Parken.

- Det er sådan, det er. Det er en del af det. Det er sjovere, når man vinder, men jeg accepterer fuldt ud præmissen for at være cheftræner i FC København.

- Jeg har prøvet det før. Det var ‘Nees raus’ sidste år, og hvis det er det igen - jeg følger ikke så meget med - så er det sådan, det er.

- Jeg kan bare sige, at jeg gør det bedste, jeg kan, og så er der andre, der må vurdere, om det er godt nok. Det gælder også fans, der skal have lov til at vurdere det på deres helt egen måde.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup accepterer kritik: Var også 'Nees raus' sidste år
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

FC København befandt sig i sidste efterår i en yderst vanskelig situation, inden de alligevel formåede at vinde både Superligaen og pokalturneringen til sidst.

Derfor er det heller ikke mange måneder siden, at Jacob Neestrup blev hyldet for sin anden The Double på tre år som FC København-træner.

Men nu er der igen modvind med blot en enkelt sejr i de seneste seks Superliga-kampe.

- Ja, det smager ikke godt, konstaterer cheftræneren, inden han bliver spurgt til hans syn på, at et stjernespækket FCK-mandskab ikke kan få skovlen under Viborg på hjemmebane.

- Det er for dårligt. Det er selvfølgelig under al kritik, og det skal jeg være den første til at indrømme.

Søndagens resultat betyder, at FC København nu er hele otte point efter AGF på Superligaens førsteplads, mens FC Midtjylland har et forspring på seks point ned til Jacob Neestrup og co.

Podcast Cover

Hjulmand tæt på Atlético Madrid

Hattrick | Afsnit 141

Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid. 

Læs mere
-13:47

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCK

0 - 0

VFF

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce