2025-12-13 22:06:41

Neestrup mærker tillid: Men jeg kender præmissen

Jacob Neestrup mærker tillid fra ledelsen i FC København, men cheftræneren er godt klar over, at det kan ændre sig fra den ene dag til den anden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCK

2 - 0

EFB

20'
10
Gabriel Pereira
Mål
67'
20
Viktor Dadason
Mål

Jacob Neestrup er på rampen i FC København. 

Det kunne Bold fortælle fredag, hvor det kom frem, at sportsdirektør Sune Smith-Nielsen er åben for et salg og arbejder på at foretage et trænerskifte denne vinter. 

Efter lørdagens pokalsejr over Esbjerg fb var det derfor også det store tema, da Jacob Neestrup mødte den skrevne presse. 

Hvordan har du det med, at der internt i klubben bliver arbejdet på at få dig solgt? 

- Det ærlige svar er, at det ville sjovere, hvis I ikke skrev sådan noget. Men jeg anerkender også, at I - ligesom mig - har et job, I skal passe. 

- Det er ikke den fedeste artikel at komme ind til efter træning, men jeg har også lært at hvile i, at det er en præmis - og det er en præmis i FC København, når du ligger nummer fem.

Føler du opbakning fra Sune Smith-Nielsen og resten af ledelsen? 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup mærker tillid: Men jeg kender præmissen
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Jeg har altid følt opbakning, og jeg føler også opbakning i dag. Men jeg er også klar over, at en opbakning og en tillid til en cheftræner er der indtil den dag, hvor den ikke er der mere. 

- Men jeg kan ikke svare eller give nogle garantier til højre eller venstre, andet end at sige, at jeg har følt tillid fra dag ét og frem til i dag som cheftræner i FC København. 

- Det er da specielt at læse, at man potentielt er blevet sat til salg. Jeg føler tillid, men når du lige læser det, ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at det var noget, der gik ind af det ene øre og ud af det andet.

- For to og et halvt år siden tog jeg alt personligt, og jeg har haft mine ture med jer (pressen, red.). Men i dag tror jeg også, at jeg på grund af erfaringen nu har lært at leve med det. 

I sommer var der et tilbud, som du fandt interessant. Har du stadig ambitioner om at komme til en større adresse? 

- Hvad er en større adresse? Det ved jeg ikke. Men der er nok én ting, der er sikkert, selvom jeg er tryg ved Parken og tryg ved den her klub, som jeg har været i så mange år. Jeg skal nok ikke skal være FC København-træner resten af livet. 

- Det er sådan, det er. Men så længe jeg er her, så er jeg her 100 procent, indtil jeg ikke er det mere. Der kan ting gå hurtigt i fodbold af den ene eller anden årsag. 

- Men lige nu står jeg her, og det gør jeg med en glæde over, at vi på en - med al respekt - lidt billig baggrund har sikret os noget perspektiv i pokalturneringen til foråret. 

Du kan ikke garantere noget, men regner du med at være cheftræner i FCK 20. januar, når I spiller den første kamp i det nye år?

- Jeg har ikke hørt andet indefra. Men når du læser sådan noget, så studser du over det. Selvfølgelig gør du det, men jeg hviler i nuet, og jeg hviler i det, vi allerede har opnået. 

- Og jeg hviler også i det, der venter på den anden side af julen. Hvis jeg er her, siger Jacob Neestrup.

FC Københavns samlede 6-2-sejr over Esbjerg fB betyder, at de er klar til semifinalen i Oddset Pokalen. 

De danske mestre overvintrer på en femteplads i Superligaen 

Podcast Cover

Make VM Great Again: Så er vi i gang!

Drømmeklubben | Afsnit 2

De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.

Læs mere
-38:09

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - anden kvartfinale

FT

FCK

2 - 0

EFB

20'
10
Gabriel Pereira
Mål
67'
20
Viktor Dadason
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce