2025-12-10 06:00:00

Neestrup ser indad: Det er en læring

Et hårdt 2025 har ifølge Jacob Neestrup sat sine spor i FC København-truppen, og cheftræneren har derfor lært en vigtig lektie til fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Villarreal
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 6. runde

FT

VIL

2 - 3

FCK

Udbrændthed.

Det var det helt store tema i FC København efter 0-2-skuffelsen mod Sønderjyske.

Jacob Neestrup pegede på en trup, der var brændt ud som den helt store årsag til den dårlige efterårssæson, og det får ham nu også til at kigge indad.

Der var nemlig ting, som han burde have gjort anderledes.

Det gør cheftræneren klart forud for onsdagens Champions League-opgør mod Villarreal, der er FCK’s kamp nummer 55 i år.

- Kalenderåret 2025 har været hårdt og hektisk. Det gælder selvfølgelig nogen mere end andre, og der er nogen, der har præsteret dårligere og bedre end andre. Der er pil op hos nogen, pil ned hos andre.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Neestrup ser indad: Det er en læring
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

- Men når vi har spillet mod Villarreal og Esbjerg, har vi spillet 56 kampe i 2025 i klubregi. Det kan vi godt lide, og det er ikke en undskyldning. Men jeg skal selvfølgelig også kigge på, om jeg kunne have håndteret det bedre.

Manglende pauser
Jacob Neestrup peger i den forbindelse på, at flere nøglespillere de seneste måneder slet ikke har ramt det niveau, som de gjorde tidligere på året.

Han mener dog ikke, at det er deres skyld, men i højere grad, at de ikke har fået en pause undervejs.

Tidligere på året lå pokalfinalen eksempelvis så sent, at der var spillere, der måtte droppe ferien og i stedet gik direkte over til at spille landskampe. 

Det handler ikke kun om antallet af minutter, men også det mentale aspekt i hele tiden at skulle være på, påpeger Neestrup.

- Det er også en læring, som jeg vil tage med mig. At når man kigger tilbage på et kalenderår, hvor vi har spillet 56 kampe, så har flere ikke fået muligheden for at puste ud.

- Derfor konstaterer jeg, at jeg ser noget udbrændthed, hvor verdens nemmeste ting lige pludselig er blevet verdens sværeste ting. Det må jeg kigge på, hvordan vi kan undgå til en anden gang.

Faktisk går FCK-træneren så langt som at sige, at det hele kunne have set meget anderledes ud nu, hvis de største profiler havde fået mulighed for at koble af.

- Havde vi som klub og jeg som træner kunnet finde en pause til 3-4 nøglespillere hen over foråret og hen over starten af efteråret, så er jeg sikker på, at vi havde stået et bedre sted i dag.

- Så er jeg også sikker på, at nogle af de spillere, som var absolut bedst for FC København og ikke satte en fod forkert i 4-5 måneder i streg, også havde leveret bedre gennem oktober, november og her i starten af december.

- Det er dem, der kommer til at blive udstillet på det, men det er ikke deres fejl, slår Jacob Neestrup fast.

Onsdag aften venter Villarreal i Champions League, inden FC København slutter et langt og hårdt år af lørdag, når Esbjerg fB kommer på besøg i den afgørende pokalkvartfinale.

Podcast Cover

Danmark øjner stor Europa-gevinst

Hattrick | Afsnit 174

Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.

Læs mere
-15:25

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 6. runde

FT

VIL

2 - 3

FCK

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce