2025-05-15 16:30:00

Neestrup smiler af kæk Thomasberg: Alle kneb gælder

Jacob Neestrup har fuld forståelse for Thomas Thomasbergs forsøg på at drille FC København forud for den kommende Superliga-runde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

RAN

0 - 4

FCK

- De kommer til at miste point i Randers. Jeg er ikke i tvivl om, at mine gamle venner nok skal sørge for, at de (FCK, red.) får en svær dag derovre.

Sådan lød de kække ord fra Thomas Thomasberg efter søndagens opgør i Parken, hvor Thomas Delaney med en sen udligning sørgede for, at FC København fortsat er i førersædet til at tage guldet. 

FC Midtjylland har brug for, at FCK ikke får maksimalt udbytte af de to sidste kampe, og derfor forstår Jacob Neestrup godt, hvorfor hans kollega i det midtjyske forsøger at prikke lidt til ham og hans mandskab. 

- Jeg tror ikke, han stikker. Det er sådan, det er for helvede. Alle kneb gælder, og han håber selvfølgelig på, at Randers kan levere et resultat, og uanset hvordan vores kamp går, så håber vi det samme mandag. Det er sådan, det er, lyder det med et smil på læben fra FCK-træneren. 

Mere seriøst bliver Jacob Neestrup, når han skal forholde sig til det, der venter i Randers søndag aften. 

Artiklen fortsætter efter billedet

FC København -Neestrup smiler af kæk Thomasberg: Alle kneb gælder
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her er det nemlig ikke kun FC København, der har noget at spille for. 

Rasmus Bertelsens mandskab ligger aktuelt nummer tre i Superligaen og er derfor helt med i kampen om bronze, der også muligheden for at komme i et europæisk gruppespil.

- Det er et godt hold, som har haft en rigtig, rigtig flot Superliga-sæson. Vi har alt at vinde, de har alt vinde. Vi har alt at tabe, de har alt at tabe. Det er to tophold, så det bliver et meget interessant opgør. 

- Der er nogle andre ting på spil i de sidste runder, end der nødvendigvis er i starten. Jeg er med på, at en sejr giver tre point i runde 8, og det gør det også i runde 31, men det følelsesmæssige omkring kampene så sent på sæsonen er vigtigt at forsøge at have kontrol over. At forsøge at nyde at være i det, at der er meget på spil. 

Opgøret mellem Randers og FC København fløjtes i gang i det kronjyske søndag klokken 18.00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

RAN

0 - 4

FCK

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce