



FC København kæmpede sig tirsdag aften til et noget usandsynligt point i Champions League-kampen mod Napoli.
Det hele så lidt svært ud, da Thomas Delaney blev udvist i første halvleg, og Napoli kort tid efter scorede.
Ved pausen var københavnerne bagud 0-1, og det skulle der gøres noget ved.
Derfor valgte Jacob Neestrup at have billeder frem fra tidligere kampe mod Manchester United og Brøndby IF, hvor FCK også stod i svære situationer – men alligevel fandt en løsning.
Og det virkede, siger Andreas Cornelius til Bold og resten af den skrevne presse.
- Det er fornuftigt kneb at bruge, fordi det er det, som det meget handler om. Hvis man kan komme ind med den rigtige mentalitet og den rigtige tro, så kan man tit nå langt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der var nogle forskellige klip fra gange, hvor vi havde været helt nede i sækken og alligevel fået noget. Så det var fint.
- Der var også en Brøndby-kamp herinde, hvor vi også var en mand i undertal og scorede. Så det var for at få lidt gejst og tro, og det virkede, fortæller han.
Den store FCK-angriber fortæller samtidig om den plan, der blev lagt, da Delaney blev sendt tidligt i bad og Napoli kom foran.
- Jeg synes, vi holdt hovedet koldt.
- Vi vidste godt, at vi skulle overleve til pausen og prøve at holde kampen i live så længe som muligt.
- Så længe de ikke scorede flere mål, var kampen i live. Så det blev gameplanen, siger han.
Se højdepunkter fra opgøret i videoen i artiklen.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere

FC København
Champions League






































