I slutningen af oktober blev det bekræftet, at Sandro Schwarz stopper som cheftræner for New York Red Bulls, og nu er afløseren fundet.
Valget er faldet på den tidligere Roma-, Gladbach- og Aston Villa-spiller Michael Bradley, der som træner har været forbi Stabæk som assistent og senest været på andetholdet i New York Red Bulls.
- Michael havde en exceptionel spillerkarriere og har vist, at han har en lys fremtid som træner - især ved at føre Red Bull New York II til MLS NEXT Pro Cup i den forgangne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han leder med en rolig selvtillid og har en fantastisk måde at blive forbundet til folk. Vi glæder os til at se Michael bringe sin filosofi til vores førstehold og fortsat lede vores klub mod succes, siger sportsdirektør Julian de Guzman.
New York Red Bulls endte i 2025 på en skuffende placering som nummer 18 i MLS.

New York Red Bulls
Major League Soccer





























