2026-09-16 11:30:00

NFC undskylder til dommer: Hører ingen steder hjemme

Nykøbing FC tager kraftigt afstand fra episoderne i opgøret mod FC Roskilde, som har resulteret i en bøde til 2. divisionsklubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nykøbing FC er blevet tildelt en bøde på 15.000 kroner efter opgøret mod FC Roskilde, hvor dommeren blev udsat for kasteskyts efter kampen. 

Desuden var han også genstand for racistiske og homofobiske tilråb fra lægterne, hvilket du kan læse mere om her

På sin hjemmeside tager 2. divisionsklubben nu kraftigt afstand fra episoderne. 

- Vi tager stor afstand fra den hændelse, der har fundet sted. Det hører ingen steder hjemme, og det er ikke noget, vi vil se eller høre i Lollands Bank Park. 

- Det stemmer ganske enkelt ikke overens med de værdier, vi ønsker, at Nykøbing FC skal stå for, og derfor tager vi på det kraftigste afstand fra episoden, siger kommerciel chef Frederik Scheuermann.

NFC skriver videre, at der er blevet taget hånd om episoden og afholdt et møde med de relevante personer.

Artiklen fortsætter efter billedet

CampoBet 2. division -NFC undskylder til dommer: Hører ingen steder hjemme
Foto: BetaMy Foto

- Vi har siden hændelsen holdt et møde og taget de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at noget lignende ikke sker igen. 

- Vi har et ansvar for at skabe de rigtige rammer omkring vores kampe, og det ansvar tager vi alvorligt, siger Scheuermann.

Slutteligt sender 2. divisionsklubben en undskyldning til kampens dommere.

- Vi vil gerne beklage over for kampens dommere. Dommerne skal kunne passe deres arbejde uden at blive mødt med den form for opførsel. 

- Vi kan have stærke følelser og passion på lægterne, men det skal altid foregå med respekt for dem, der er en del af kampen, lyder det.

Opgøret mellem Nykøbing FC og FC Roskilde endte 2-2.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce