Feyenoord hentede for nylig den argentinske angriber Lucas Pratto til klubben, og det har givet mere konkurrence om spilletiden til danske Nicolai Jørgensen.
I søndagens opgør startede Pratto således foran Nicolai Jørgensen, men han var ikke den eneste, som kunne komme på banen, da Pratto virkede træt i slutningen af kampen.
Det fortæller Feyenoord-træner Dick Advocaat, der glæder sig over, at han har fået mere at vælge imellem.
- Da Pratto virkede træt, kunne jeg sætte Jørgensen ind og holde i bolde eller Bryan Linssen, der arbejder mere. Jeg kan nu lave de overvejelser, og det er sådan, det skal være i en storklub. Det er kun rigtigt, at jeg er nødt til at skuffe spillere, og det har jeg ikke problemer med, siger Advocaat til Algemeen Dagblad.
Feyenoord vandt kampen med 2-0. Det sidste mål blev sat ind af Nicolai Jørgensen, som erstattede Lucas Pratto i det 71. minut.

Feyenoord
Æresdivisionen































