Niels Frederiksen får senere i dag vished over, hvilke tre hold Danmark skal op mod i den indledende pulje ved OL, men derudover er der stadig mange uvisheder for U21-landstræneren.
Han har således ingen ide om, hvilke spillere han råder over.
Meget afhænger af de enkelte klubber, eksempelvis tyske Gladbach, hvor Andreas Christensen i øjeblikket spiller som lejesvend.
- Klubberne kender ikke deres augustprogram, før de ved, hvor de ender henne i turneringen. Derfor er det svært lige nu at leve endelige aftaler, men vi prøver selvfølgelig, så snart de udenlandske klubber har en afklaring, siger Frederiksen til BT og tilføjer som eksempel:
- Gladbach ligger lige nu nummer 5, men de må helst ikke slutte som nummer 4 eller 6, for hvis de gør det, skal de ud og spille kvalifikation til enten Champions League eller Europa League, og kvalturneringen ligger jo lige midt i OL.
Frederiksen nævner Yussuf Poulsen som et andet eksempel. Han skal helst rykke op med Leipzig for at undgå den tidligere sæsonstart i 2. Bundesligaen.


Mönchengladbach
Bundesliga
Danmark U21





















