En ærgerlig sag har ramt den hollandske klub NEC Nijmegen.
Klubbens stadion blev i forgangne uge bestjålet for merchandise, og især klubbens jubilæumstrøje var et mål for tyvene.
Klubben skriver torsdag på at sin hjemmeside, at der er blevet stjålet for 15.000 euro, hvilket svarer til knap 112.000 kroner.
Ifølge klubben er røveriet blevet begået af to tyve, der har gravet sig ind under et hegn ved stadionet og dermed fået adgang til klubbens stadion, hvor de har stjålet diverse merchandise, og særligt klubbens jubilæumstrøje har været en eftertragtet genstand for tyvene
Artiklen fortsætter efter billedet

- De jubilæumssæt er mange penge værd, og det er uheldigt, men jeg er især skuffet på vegne af de medarbejdere, der arbejdede så passioneret på disse trøjer.
- Det er et stort slag for dem og meget trist, fortæller administrerende direktør i NEC Nijmegen Wilco van Schaik til mediet ad.nl.
NEC Nijmegen har i år 125-års jubilæum, hvilket er årsagen til jubilæumstrøjen. Klubben oplyser, at trøjen skulle sættes til salg for klubbens fans den 26. august, men det bliver i første omgang i et mindre parti end først tiltænkt.

Nijmegen
Æresdivisionen




































