Nørholt fik trænersucces i ambitiøse Grønland

Kim Nørholt er en berejst herre i fodboldens verden. Tilbage i midten af 1990'erne drog han mod Maldiverne og opnåede heltestatus efter et blændende år i tropestaten.
 
I 2005 drog han til Island, hvor han spillede sammen med blandt andre Bo Henriksen og Hans Mathiesen, og da deres fælles eventyr på vulkanøen var slut, drog de sammen til Maldiverne.
 
Her optrådte Kim Nørholt som assistenttræner for det hold, der med Bo Henriksen i spidsen løb med det maldiviske mesterskab - og igen blev Nørholt behandlet som en konge.
 
I de seneste år har Kim Nørholt holdt kontakten med sine maldiviske venner ved live, og det har betydet, at han har været med til at sende Kim Elgaard og Jesper Fleckner en tur i troperne for at spille fodbold.
 
I det civile liv har Kim Nørholt arbejdet som erhvervsassurandør og fodboldtræner på serieniveau i hjembyen Fredericia, og i februar mærkede han igen udlængslen. Denne gang blev destinationen Grønland, og igen skulle han havne i en succeshistorie på fodboldbanen.
 
- Jeg tog til Grønland 1. februar, fordi jeg fik job som assurandør i forsikringsselskabet Kalaallit Forsikring, fordi jeg havde lyst til at prøve noget helt nyt og anderledes, siger Kim Nørholt til bold.dk.
 
Ville arbejde med fodbold
Kim Nørholt havde fået smag for trænerlivet efter perioder som træner i Taulov/Skærbæk IF og Fredericia KFUM inden afrejsen til Grønland, og derfor ville han gerne fortsætte på Grønland.
 
- Der skulle også være noget, jeg kunne bruge min fritid på, og det var min direktør Dora Drechsel meget opmærsom på, og fordi hun har en masse forbindelser, fik hun skabt kontakt til en fodboldklub i Nuuk, siger Nørholt.
 
Fodboldklubben hedder B-67, og Kim Nørholt var meget interesseret i at få lov at gøre sit indtog i klubben på den ene eller anden måde.
 
- Jeg ville rigtig gerne være træner, og jeg fik hurtigt en snak med klubformand Finn Meinel og cheftræner Tekle Ghebrelul, der i de sidste ti år har viet sit liv til grønslandsk fodbold. Vi blev hurtigt enige om at indgå i et trænerteam, som kunne stå rigtig stærkt, siger Nørholt.
 
Duoen stod så stærkt, at klubben oplevede stor succes i udendørssæsonen, som på grund af de klimamæssige omstændigheder er meget kort på Grønland.
 
- Udendørssæonen er den korteste på hele kloden, for den kører kun i omtrent tre måneder, siger Kim Nørholt, som slår fast, at det altså langt fra betyder, at de ligger på den lade side.
 
- De er ekstremt seriøse. Det er ikke professionel fodbold, når det kommer til det økonomiske, men der bliver trænet fire-seks gange om ugen - både på træningsbanen og fitnesslokalet, siger Nørholt.
 
Det grønlandske mesterskab
Trænerduoen indledte forberedelserne til sæsonen - og nu får Kim Nørholt lige lov til at forklare, hvordan udendørsfodbold fungerer på Grønland.
 
- Det starter med et regionsmesterskab i juni, hvor sneen er væk, og vi skulle deltage med de hold, der kommer fra Nuuk. Her gjaldt det om at kvalificere sig til GM - de grønlandske mesterskaber. Vi var meget suveræne og vandt alle fem kampe.
 
- GM begyndte i starten af august, havde deltagelse af ti hold, og det blev afviklet i løbet af en uge, hvor holdene fra de andre regioner kom til Nuuk, hvor det hele skulle løbe af stablen.
 
- De ti hold blev delt op i to puljer, og i de første fire dage blev der spillet fire puljekampe - så det var en kamp hver dag. Det kræver altså en speciel fysisk form og hårdhed. Derefter kom vi i semifinalen og så i finalen, som blev spillet søndag, siger Kim Nørholt, som mener, at det sammenpakkede program er helt spcielt.
 
- En eventuel skade eller sygdom kan selvfølgelig få store konsekvenser for den enkelte spiller og holdet, og det giver en helt speciel spænding, siger Kim Nørholt.

Triumfen
B-67 strøg gennem puljespillet og semifinalen, og i finalen ventede N-48, som har hjemme i byen Ilulissat. Opgøret blev spillet på stadion i Nuuk, hvor hele den ene langside udgøres af en bjergside - eller et fjeld - som samtidig bruges som tribune.
 
Med stærke spillere som Niklas Thorleifsen, Ari Hermann, Frederik Funch, John Broberg, Patrick Frederiksen og Niels Svane på holdet løb B-67 med en 2-0-sejr og dermed det grønlandske mesterskab, og det blev fejret på behørig vis af holdet og trænerduoen med Kim Nørholt.
 
-  Uanset hvor man er i verden, og uanset hvad man ellers har prøvet, så er et nationalt mesterskab bare det største, så der opstår jo en voldsom glæde, når man vinder det største, der er.
 
- Det var et mesterskab, der blev vundet, så der var selvfølgelig stor jubel.
 
- Omgivelserne og stemningen omkring kampene havde en helt speciel charme, og det var en stor oplevelse at være med til, siger Kim Nørholt, som altså nu kan bryste sig af både et maldivisk og et grønlandsk mesterskab.
 
Grønlandsk fodbold
Men hvad er fodbold så i grunden på Grønland, hvis sæsonen kun varer tre måneder? Man kan sige så meget, at det i hvert fald er på vej frem. Fodbold er allerede den mest populære sportsgren, men det er mest af alt futsal, der hersker på Grønland.
 
Udendørsfodbold har fået et stort boost i løbet de seneste to-tre år, hvor kunstgræsbaner er poppet frem i mere end ti byer på Grønland.
 
- Jeg har været ude i nogle af de helt små byer Narsaq og Nanortalik i Sydgrønland, og det er lidt sjovt at se, at der pludselig ligger en fuldstændig nyanlagt kunstgræsbane af samme kvalitet, som der bliver bygget rundt omkring i Danmark. Det er helt fantastisk og fascinerende.

- Der bliver større og større fokus på det, men det er klart, at futsal stadig er det største, fordi det kan de spille året rundt, siger Kim Nørholt, som dog mener, at niveauet på udendørsbanerne er helt udmærket.
 
- Jeg vil måske sige, at de bedste hold vil kunne spille i Danmarksserien i Danmark. Det taktisk niveau afspejler selvfølgelig, at de kun spiller udendørsfodbold tre måneder om året.
 
- Men det tekniske niveau er rigtig højt, fordi de spiller så meget futsal. Det er de faktisk så gode til, at de slog det danske futsal-landshold for få år tilbage, siger Kim Nørholt.
 
- Hvis man kunne tage tre-fire spillere fra Grønland og sætte dem ind i en Superliga-klub i et års tid, så ville de godt kunne være med. De har selve talentet, viljen og hjertet, men de har ikke omgivelserne og miljøet til at udvikle sig, som de danske spillere har.
 
Det grønlandske fodboldforbund har siden 1990'erne arbejdet hårdt på at blive en del af FIFA, så officielle landskampe mod 'rigtige' landshold kan blive en realitet. Lige nu er Grønland medlem af Conifa, som er sammenslutningen af ikke-selvstændige nationer.
 
Kim Nørholt mener, at det er altafgørende, at der bliver bygget indendørs fodboldbaner, hvis fodbold på stor bane virkelig skal flytte sig i Grønland, og ifølge Nørholt er det da også allerede på bordet i forbundet.
 
Til Maldiverne igen
Inden længe drager Kim Nørholt sammen med sin kæreste Puk til Maldiverne, hvor han i en periode på tre uger blandt andet skal være gæstetræner på et fodboldakademi, der er blevet startet af hans gode ven Mauroof Ahmed.
 
Derefter skal Kim Nørholt hjem til Danmark, hvor han skal arbejde videre for sin grønlandske arbejdsgiver.
 
- Det har været en fantastisk oplevelse med en masse unge knægte, som virkelig gerne vil deres fodbold. Det har givet mig blod på tanden til at arbejde endnu mere med fodbold, nu hvor jeg er tilbage i Danmark, siger Kim Nørholt.
 
I Danmark bliver Kim Nørholt i øvrigt genforenet med sine gode venner, Superliga-legenderne Klaus Eskildsen, Bo Harder, Kasper Dalgas, Henrik Holm og Henrik Fig, som han har jævnligt ses med. I den forsamling har Jan Larsen også været fast medlem, men den tidligere VB'er afgik for nylig ved døden, hvilket har gjort ondt på Nørholt.
 
Kim Nørholt har i sin aktive karriere spillet for Vejle Boldklub, Club Lagoons, Silkeborg IF, FC Fredericia, Kolding FC og Fram Reykjavik.
 
nicolai@bold.dk