- Fodbold er et simpelt spil. 22 spillere jagter en bold i 90 minutter, og til sidst vinder tyskerne.
Gary Linekers berømte citat ser ud til at være gået over dato.
Tysklands tre seneste landskampe har kastet tre nederlag, en uafgjort og en sejr af sig, og derfor skulle man tænke, at Nordirland ikke kunne møde Julian Nagelsmanns tropper på et bedre tidspunkt.
Nordirland-træner Michael O'Neill understreger dog forud for søndagens kamp, at Die Mannschaft fortsat er en sværvægter:
- De har mistet nogle fantastiske spillere som Toni Kroos og Thomas Müller de senere år. Det er en udfordring for dem, og måske har de ikke den dybde, som de havde tidligere.
- Men når vi ser på holdet, er det klubber som Bayern München, Liverpool og RB Leipzig, som deres spillere tørner ud for til hverdag.
- Vores spillere er slet ikke på det niveau, så vi er fortsat nødt til at betragte dem som en sværvægter i europæisk fodbold, siger O'Neill ifølge BBC.
Kampen mellem Tyskland og Nordirland fløjtes op klokken 20:45, og du kan se de to startellevere her.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere

Tyskland
Nordirland
VM kval. UEFA

































