2026-03-16 09:33:00

Nørgaard ændrede formation: Det er bare talkombination

Sønderjyske spillede med en anderledes formation end normalt, da AGF kom på besøg. Cheftræner Thomas Nørgaard fokuserer dog mere på holdets struktur end på de klassiske talkombinationer, når holdet tilgår kampene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

SØN

1 - 1

AGF

68'
01
Tobias Bech
Mål
90'
11
Magnus Jensen
Mål

Sønderjyske formåede at skrabe et enkelt point sammen mod AGF i en affære, der var præget af standardsituationer og mange dueller.

Til opgøret havde Thomas Nørgaard valgt at ændre formation og gik over til at spille med en fembackkæde.

Men det var først i kampens døende minutter med et andet system, at Magnus Jensen snød AGF’erne for sejren.

Efter kampen forklarede Sønderjyske-træneren, hvorfor han benyttede dette greb netop mod aarhusianerne.

-Vi kommer nok gange på AGF’s tredjedel, og vi får bolden i boksen nok gange, og der er det et fuldstændigt lige kampbillede. Men jeg synes måske ikke helt, at vi gør chancerne store nok. Det er også et resultat af min beslutning inden kampen i forhold til, at vi gik over i en fembackkæde, som netop var fordi, vi tænkte, at betingelserne måske ville være, som de var i dag, indleder Nørgaard over for Bold og uddyber:

- Og det gør, at vi i nogle af de gode situationer, vi får, mangler nogle offensive løb eller en på siden af situationerne. Det ligger på skuldrene af den beslutning, jeg tog inden kampen. Det er så også det, vi prøver at hjælpe dem med undervejs, hvor vi går over i en 4-4-2 – og til sidst går vi over til en formation, der vel minder om 3-4-3 for at lægge det sidste tryk. Men jeg synes alligevel, at spillerne fik bragt sig i tilpas mange gode situationer.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Nørgaard ændrede formation: Det er bare talkombination
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommer I til at spille med fembackkæde fremover?

- Det tror jeg kommer an på modstanderne. Det kommer an på de kampbilleder, vi ender i. Vi har egentlig altid været okay pragmatiske i forhold til, at vi egentlig synes, at det bare er en talkombination, og det handler for os mere om den struktur, vi har i de forskellige faser af spillet.

- Lidt karikeret i dag er det klart, at når man ender med at have fire midterforsvarere på banen, og den ene spiller wingback, så forstår jeg godt, at vi taler formationer. Det har vi selvfølgelig også forberedt os på i forhold til at være så ultimative, som vi kunne, i en-mod-en mod et dygtigt AGF-hold. Det er ikke ensbetydende med, at vi kommer til at gøre det næste gang eller næste, næste gang igen.

Sønderjyderne befinder sig fortsat på tredjepladsen efter denne Superliga-runde.

De møder FC Nordsjælland før landsholdspausen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

SØN

1 - 1

AGF

68'
01
Tobias Bech
Mål
90'
11
Magnus Jensen
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce