Sønderjyske gæster søndag Farum og FC Nordsjælland Superligaens mesterskabsspil.
Sønderjyderne indtager tredjepladsen, mens FCN er nummer seks - tre point adskiller de to mandskaber.
Cheftræner hos Sønderjyske, Thomas Nørgaard, fortæller til egne kanaler, at han forventer en levende og sprudlende kamp.
- Ja, det tænker jeg. Der er stadig mange kampe tilbage, så det handler om at angribe alt, hvad man overhovedet kan. Jeg tror ikke, at nogen af os kommer med en indstilling om at fedtspille noget hjem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er et hold, som rent typemæssigt har en masse dygtige individualister og et hold, der er initiativrige i det, de gør - ligesom os selv. Vi har heller ikke lyst til at lade alt for meget være op til vores modstandere, så forhåbentlig bliver det en seværdig kamp.
Det er klokken 14.00, at kampen fløjtes i gang.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere
Sønderjyske
FC Nordsjælland
3F Superliga






































