Efter en fornem sæsonstart kom Brøndby ned på jorden igen på Right to Dream Park, hvor FC Nordsjælland i mandags vandt med 3-1.
Thomas Nørgaards mandskab skal dermed forsøge at komme tilbage på sporet, når Brøndby Stadion søndag aften danner ramme om opgøret mod Randers.
Cheftræneren forventer en svær kamp, men har en god idé om, hvordan kronjyderne kommer til at gribe kampen an.
Det fortæller han til klubbens hjemmeside.
- Randers sender altid et super dygtigt hold på banen, men når det så er sagt, så har vi en god idé om, hvilket hold de stiller med på Brøndby Stadion på søndag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men for os handler det om at fastholde de gode ting, vi udvikler på, og tage de ting med, som vi har været gode til her i den første periode af 3F Superligaen.
- Vi skal blive ved med at have modet til at gøre de ting, vi gerne vil inde på banen, også selvom vi taber en enkelt fodboldkamp.
- Jeg synes generelt, at vi har været godt kørende, og det skal vi blive ved med, når vi står overfor Randers på søndag, siger cheftræneren.
Brøndby indtager i skrivende stund fjerdepladsen i 3F Superligaen med 13 point efter seks spillerunder.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga





























