Foran mod AGF på Brøndby Stadion, mens Silkeborg førte 2-0 over FC Midtjylland i Herning.
Christian Nørgaard var en glad mand, da han under sin ferie fulgte med i den sidste spillerunde af Superligaen. I hvert fald i begyndelsen.
For det da begyndte at lugte af Brøndby-guld, slog den tidligere spiller i gult og blåt over på en anden kanal, fordi det lignede, at vestegnsklubben ville snuppe mesterskabet.
- Det var nærmest som at ryge tilbage i tiden til Horsens. Jeg lå på ferie med min hustru og så kampen, og da de kom foran 1-0, og Silkeborg førte 2-0 i Herning, skiftede jeg over på playoff-finalen (mellem Southampton og Leeds, red.), der blev spillet samtidig, fordi jeg tænkte, at de klarer den.
- Men ti minutter inde i anden halvleg kunne jeg godt se, at tingene var vendt på hovedet, og så sad jeg og så den sidste halve time.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her kunne Brentford-danskeren se sit gamle mandskab sætte tingene over styr mod AGF, der endte med at vinde 2-3, mens FC Midtjylland leverede et comeback og fik 3-3 mod Silkeborg.
Lynhurtigt bragte det dårlige minder frem hos Nørgaard, der selv var med tilbage i 2018, da AC Horsens Kjartan Finnbogason i næstsidste spillerunde ødelagde Brøndbys gulddrømme.
- Da der blev fløjtet af, var der bare som at se én selv tilbage i 2018. Det under jeg ikke nogen, og især på hjemmebane med den fest, der var lagt op til.
- Det, der bare er fantastisk ved Brøndby, er, at i næste sæson, så står de der bare igen og synger endnu højere. Det er jo det, der kendetegner den klub, siger Christian Nørgaard, der efter 2018-skuffelsen skiftede til Fiorentina, inden han røg videre til danskerklubben Brentford.
Nu er han med det danske landshold til EM i Tyskland. Første opgave hedder Slovenien søndag aften.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Brøndby IF
Brentford
3F Superliga
Danmark




































