

En mulig opsigtsvækkende sag har ramt norsk fodbold.
Opgøret mellem Ranheim og Raufoss fredag aften undersøges for matchfixing, skriver norsk TV 2.
Norges fodboldforbund, NFF, bekræfter over for TV 2, at de har været i dialog med Lotteritilsynet og Norsk Tipping, der nu undersøger kampen, som Raufoss vandt med 3-1.
Det skyldes, at man har fået et tip om uregelmæssige odds-mønstre, og det er rutine, at man tjekker op på den slags, oplyser forbundet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har fået at vide, at der er nogle odds-bevægelser, som de gerne vil kigge lidt nærmere på, siger advokat i NFF, Emil Waters, til norsk TV 2.
- Det er de faglige myndigheder, vi forholder os til, og så må vi se, hvad de kommer tilbage med der. Ud over det har vi i NFF ingen oplysninger, der peger på, at der har været uregelmæssigheder i den kamp.
Advokaten siger videre, at der kan være naturlige og gode grunde til odds-bevægelserne, uden at der er noget galt i kampen.
Norsk TV 2 har været i kontakt med Raufoss og Ranheim, der ikke har hørt noget om mulig matchfixing.

Ranheim
Raufoss
1. Division


































