International -Norsk landsholdsspiller i fyrværkeri-ulykke
2021-01-01 12:54:13
Foto: Getty Images

Norsk landsholdsspiller i fyrværkeri-ulykke

Norske Omar Elabdellaoui kom torsdag galt af sted i en fyrværkeriulykke og har skader på blandt andet øjnene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den norske landsholdsspiller Omar Elabdellaoui fik en skidt afslutning på 2020, da han torsdag var udsat for en ulykke med fyrværkeri.

Meldingerne går på, at noget fyrværkeri eksploderede i hænderne på ham, og at han har skader på hænder, ansigt og øjne.

Tyrkiske medier skriver, at han blev fragtet til hospitalet, men der er endnu ikke meldinger om, hvor alvorlig ulykken er.

Elabdellaouis tyrkiske klub Galatasaray bekræfter, at der er sket et uheld, og at nordmanden har fået skader på blandt andre øjnene.

Den 29-årige defensivspiller rykkede til Galatasaray fra Olympiakos før denne sæson og har spillet 13 kampe for klubben.

Han har tidligere spillet for klubber som Manchester City, Feyenoord og Braunschweig, og han står noteret for 49 A-landskampe for Norge.

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce