


Et danskermøde var på programmet mandag aften i Serie A, da Genoa og Lazio tørnede sammen, men kun få kom faktisk på banen.
Albert Grønbæk og Sebastian Otoa samt Gustav Isaksen og Oliver Provstgaard startede ude, og derfor var det kun Morten Frendrup, der kom i ilden fra start som dansker.
Provstgaard fik godt nok et indhop til allersidst og var med til køre en sikker 3-0-sejr i hus for Lazio, men Isaksen, der stadig er ved at komme sig oven på et sygdomsforløb, tilbragte sin anden kamp i streg på bænken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gustav Isaksen har været flittigt brugt af Brian Riemer på det danske landshold, og tirsdag bliver vi klogere på, om kantspilleren er en del af truppen til de to VM-kvalifikationskampe mod Belarus og Grækenland.
Albert Grønbæk, der denne sommer er kommet til Genoa på en lejeaftale, fik indhop i den seneste termin for Danmark.
Mandagens Lazio-sejr blev allerede grundlagt i første halvleg, hvor Matteo Cancellieri og Taty Castellanos kom på tavlen, inden Mattia Zaccagni lukkede og slukkede efter 63 minutter.

Lazio
Genoa
Serie A




































