2024-10-07 15:07:58

Nul straffespark i Brøndby: Dommer forklarer tre situationer

Dommer Jacob Karlsen forklarer over for Bold, hvorfor han han tre gange undlod at fløjte straffespark i kampen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

BIF

2 - 0

FCM

9'
10
Mileta Rajovic
Mål
68'
20
Mileta Rajovic
Mål
90'
20
Ousmane Diao
To gule kort

Søndag aften var der topbrag på Brøndby Stadion.

Jesper Sørensens tropper fik besøg af FC Midtjylland i en kamp, som endte 2-0 til værterne.

Undervejs var der flere gange appeller for straffespark, men dommer Jacob Karlsen pegede ikke på pletten en eneste gang.

Dagen derpå har Bold taget en snak med dommeren, som giver sit syn på sagerne.

Vi starter med et muligt straffespark til Brøndby IF med ti minutter igen.

FC Midtjyllands Pedro Bravo ramte bolden med hånden, men Karlsen vurderede det ikke til at være en forseelse.

- Jeg tager i første omgang et skøn på banen, og det, jeg skønner, er, at vi har en bold, der kommer relativt hurtigt, efter den er blevet spillet af en Midtjylland-spiller.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Nul straffespark i Brøndby: Dommer forklarer tre situationer
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Derefter går bolden i jorden og går op på armen af en Midtjylland-spiller, som er på vej op fra jorden og på vej i fremdrift.

- Han har som følge af det armen i en bred position, som jeg skønner retfærdiggøres af den handling, han er ved at foretage sig.

- Derudover vurderer jeg også i kampen, at Midtjylland-spilleren forsøger at undvige den kontakt, der sker mellem hans hånd og bolden. Altså der er ikke en bevægelse rettet mod bolden. Faktisk det helt modsatte, siger han. 

VAR vurderede naturligvis også situationen, men de kunne ikke endegyldigt vurdere, om kontakten skete i eller udenfor feltet.

Derfor kunne de heller ikke gå videre med det.

- VAR forsøger i første omgang helt faktuelt at fastslå, om kontakten mellem hånd og bold sker i eller udenfor feltet.

- Og ud fra de kameraer, der var til rådighed, var der ikke klare beviser, der kan indikere hverken det ene eller det andet.

- Derfor har de heller ikke mulighed for at dykke yderligere ned i situationen. De vil ikke kunne fastslå, at kontakten 100 procent sker inden for feltet, og dermed kunne have endt i et straffespark, hvis der var en strafbar forseelse.

- Derfor arbejder de heller ikke videre med klippet, forklarer han.

To mulige straffespark til FCM
I første halvleg var der to situationer, hvor gæsterne fra FC Midtjylland appellerede for straffe.

Det ene var efter 23 minutter, hvor Jacob Rasmussen og Denil Castillo var oppe i en hovedstødsduel.

FCM-lejren mener, at Rasmussen langer en albue i hovedet på Castillo på en strafbar måde. Sådan så Karlsen det ikke.

- Jeg ser en positionskamp. Det er to spillere, der vil op og heade til bolden.

- Brøndby-spilleren kommer først på den, men jeg medgiver også, at Brøndby-spilleren har armen ude i en bred position.

- I kampen skønner jeg, at det sker ifølge af positionskampen. Det var det altoverskyggende argument for, at jeg ikke synes, der er straffespark.

- Armen er derude, og jeg ser ikke nogen klar bevægelse. Kontakten, der sker mellem armen og FCM-spilleren, sker også på baggrund af fremdriften, som Midtjylland-spilleren er i. Men ikke som følge af, at Brøndby-spilleren svinger armen bagud.

- Det er en situation, som ligger til fortolkning. Så jeg forstår godt, hvis man ikke synes, den er helt entydig, lyder det.

Endelig er der også en situation med Simsir, som røg i jorden efter små, hurtige driblinger i feltet. 

Karlsen anerkender, at der er kontakt, og at situationen er i en gråzone.

- Jeg ser den kontakt, som bliver skabt mellem Simsir og Brøndby-forsvareren, oppe omkring hoften.

- Så jeg anerkender, at vi er i en gråzone, og at der er en kontakt, der helt sikkert berettiger, at Simsir ender med at gå i jorden.

- Det, jeg også vurderer i situationen, er, at Simsir allerede er nede i et lavt tyngdepunkt, og han er på vej ned, når kontakten opstår, hvorfor jeg ikke vurderer, at der er en strafbar forseelse.

Har du samme opfattelse af situationen i dag?

- Jeg er stadigvæk af samme opfattelse, men jeg anerkender også, at jeg godt kan se, at der er en kontakt, som nogle ville synes, at det var strafbart.

Du kan se alle tre situationer i videoen i artiklen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

BIF

2 - 0

FCM

9'
10
Mileta Rajovic
Mål
68'
20
Mileta Rajovic
Mål
90'
20
Ousmane Diao
To gule kort
Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce