2021-07-04 18:56:02

Ny AGF-spiller: Forventer at spille meget

Den nye AGF-lejesvend Yann Aurel Bisseck forventer at få meget spilletid i AGF, når han er kommet sig helt over sin skade.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For år tilbage var Yann Aurel Bisseck blandt de største talenter i tysk fodbold, men det satte mange alvorlige skader i den grad en stopper for.

Centerbacken har i mange år været udlejet fra FC Köln til diverse klubber, og i den kommende sæson får AGF glæden af Bisseck på en etårig lejeaftale.

Lejesvenden har allerede fået spilletid i træningskampen imod Hobro, og han tror på, at han går en sæson i møde med masser af spilletid.

- Jeg forventer altid at spille meget, men der er også et par andre omstændigheder, som skal spille ind. Først og fremmest skal jeg blive helt rask, og derefter skal jeg fortjene min plads i truppen i AGF. 

- Selvom jeg kommer fra en større klub og en større by, så skal jeg stadig træne som alle de andre og presse mig selv til at blive den bedste, siger forsvarsspilleren til Stiften.dk.

I den seneste sæson var Bisseck udlejet fra Köln til portugisiske Guimaraes. 

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce