2025 blev et rekordår for professionelle herrefodboldklubber over hele verden.
Ifølge FIFA blev der sidste år gennemført 86.158 transfers – det højeste antal nogensinde – og klubberne brugte næsten 11 milliarder euro på nye spillere. Det svarer til omkring 82 milliarder kroner.
Det er konklusionen i en ny rapport fra FIFA.
Engelske klubber havde de største muskler på transfermarkedet. De betalte samlet 3,83 milliarder dollars (3,2 milliarder euro) for spillere og modtog 1,77 milliarder dollars (1,48 milliarder euro) for spillere, der forlod klubberne.
I danske kroner svarer det til ca. 23,8 milliarder DKK betalt og ca. 11 milliarder DKK modtaget.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det afspejles også i de dyreste internationale transfers, der blev gennemført i 2025.
Se listen herunder:
Figur 11: De fem største internationale transfers i 2025 (kilde: FIFA)
| Spiller | Fra | Til |
| Florian Wirtz | Bayer Leverkusen | Liverpool FC |
| Hugo Ekitiké | Eintracht Frankfurt | Liverpool FC |
| Benjamin Sesko | RP Leipzig | Manchester United |
| Nick Woltemade | Stuttgart | Newcastle |
| Martin Zubimendi | Real Sociedad | Arsenal |
Her står det klart, at de fem dyreste spillere er alle skiftet til Premier League-klubber.
En anden stor lighed er, at fire ud af de fem spillere er hentet fra den tyske Bundesliga.
Væksten i kvindefodbolden fortsætter samtidig med stor styrke.
Klubber brugte i alt 28,6 millioner dollars (23,9 millioner euro) på transfers, hvilket er en stigning på over 80 procent sammenlignet med 2024.
Antallet af transfers i kvindefodbolden steg til 2.440 – en stigning på 6,3 procent fra året før.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Liverpool
Arsenal
Manchester United
Premier League

























