FC København har været på jagt efter en ny venstreback, og nu ser de ud til snart at have fundet manden.
Ifølge Bolds oplysninger er københavnerne således tæt på at sikre sig den peruvianske Feyenoord-spiller Marcos Lopez på en lejeaftale for resten af sæsonen med en købsoption.
Det hollandske medie Voetbal International melder også, at backen er på vej til FCK.
Kilder fortæller til Bold, at den 24-årige landsholdsspiller fra Peru har tiltrukket sig interesse fra blandt andre polske Legia Warszawa, ligesom Lars Friis og Sparta Prag også har haft snøren ude efter ham.
Men meget tyder på, at hans valg falder på FC København, der har været på jagt efter en ny venstreback i hele vinduet og kun har intensiveret det arbejde, efter man solgte Christian Sørensen til FC Midtjylland.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her er valget faldet på Marcos Lopez, hvor man er gået med den samme konstruktion som tilfældet er på den anden back, hvor georgiske Giorgi Gocholeishvili er hentet til klubben på en lejeaftale med en købsoption fra Shakhtar Donetsk.
Peruvianeren har haft andre kort på hånden, men har selv haft et stort ønske om at finde en klub, der spiller europæisk fodbold eller får mulighed for det.
Og så har han over den senere tid hørt gode ting om, hvad den danske liga kan tilbyde.
Marcos Lopez har spillet i Feyenoord siden 2022, efter han kom til fra amerikanske San Jose. Siden er det blevet til 45 kampe for den hollandske storklub.
Nu mangler kun de sidste formaliteter, før han kan kalde sig FC København-spiller.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Feyenoord
3F Superliga



































